Noget af det jeg er særligt optaget af i mit arbejde som børne- og familiefotograf er BARNDOMMEN. Der er så meget særegent ved netop den epoke af vores liv….både som barnet og som forældrene. Som forældre er det en årrække af vores liv som er så massivt fuld af kærlighed og kaos. Og som barnet er det en meget legende og undersøgende tid i vores liv…en tid fuld af vanvittig udvikling, fordybelse, mestring, erkendelser og opdagelser. Jeg synes det er så inspirerende. Som et voksent menneske har jeg behov for at være i kontakt med den epoke – både i mit eget liv…og i jeres liv. Det nærer mig simpelthen. Og rører mig. Børn gør simpelthen så mange vanvittige, sjove og geniale ting som voksne ikke gør….længere!!
Og når jeg starter med at skrive at jeg vil fotografere FØLELSEN af at være barn…så kan jeg faktisk have svært ved med ord, at beskrive hvad jeg mener. Det betyder fx. ikke, at jeg ikke også fotograferer en masse handlinger/actions når jeg er sammen med en familie, eller portrætter og situationsbilleder. Men når jeg rammer et billede, hvor det er følelsen der brænder igennem – om det er glæde, utryghed, tillid, frihed, nysgerrighed, raseri eller sanselighed…så får billedet pludselig en styrke der rammer noget i mig. Både i mig som Frederikke der engang selv var en lille pige, og i mig som forælder, der for længst har sendt mit barn afsted ud af barndommen.
Og det er mit håb og ønske at det også rammer noget hos jer. En genkendelse, en ømhed, en latter, en nødvendighed…eller en følelse som måske slet ikke kan beskrives.
Kærlig hilsen Frederikke
