Jeg har gennem de sidste par år haft en del familier, som har valgt at få en fotografering i forbindelse med at de skulle flytte.
At flytte er jo udover at skulle starte en masse spændende nyt, også at forlade et sted, et sted som måske er her det hele startede. Familielivet. Et sted fuld af minder som er dejlige at tage med sig i form af en bog. Så at vælge en dokumentarisk familiefotografering i den forbindelse er en rigtig god ide.
Hos familien her, med hele 4 børn blev eftermiddagen brugt på noget af det som de forbinder meget med deres hjem gennem de sidste år, både inde og ude. Samtidig med at de også får en masse historier om hvem de er som familie lige nu og her med 4 børn under 6 år. Jeg har fået lov til at vise jer nogle glimt fra vores timer sammen.