Ting tar tid…gode ting tager lige lidt længere tid.
Men nu er jeg endelig klar til at gå i luften med mit fotostudie her i Lynæs. Det har ikke været nogen svær beslutning at tilføje endnu et ben til min virksomhed, jeg har bare lige skullet finde mine ben i det. Så fra….nu af kan I booke tider til fotografering hos mig. Jeg kommer til at arbejde med en blanding af naturligt lys og kunstlys. Der er et pragtfuldt lysindfald i studiet, men korte mørke dage kan også kalde på mere lys. Jeg arbejder nænsomt med det kunstige lys, så blødheden ikke går tabt. Jeg sætter 1 time af til hver fotografering, så er der tid til at lande og møde hinanden, tid til at børnene blir trygge ved rummet og mig. Og viser det sig at der er brug for lidt ekstra tid har jeg altid tid til det.
Jeg har forskellige baggrunde her i studiet, og en smuk tapetseret væg der gir en fin og hjemlig atmosfære. Jeg har legetøj og bøger i massevis, men hiv endelig jeres eget yndlings med…det kan give en god tryghed fort børn at have noget med hjemmefra…og så giver det også ofte anledning til at snakke og vise det frem til mig.
Behøver jeg at sige at jeg glæder mig helt vildt til at byde jer velkommen?
Her er gode parkeringsmuligheder, her er toilet, kaffe, the, juice og vand, her er handicapvenligt og alle er velkomne.
Allerkærligst Frederikke ❤️



